Malehold

malehold
På holdet maler vi billeder, laver collager og årstidskunst. Vi eksperimenterer med materialer, og henter vores inspiration mange steder fra. Hver anden måned har vi et format som hedder ”Lær en kunstner at kende.”, hvor vi beskæftiger os med forskellige danske og internationale kunstnere, kigger på udstillingskataloger, videoer eller planlægger et udstillingsbesøg.

Formål

Målet er at udvikle den enkelte brugers kompetencer og skabe glæde og livskvalitet. Igennem arbejdsprocesserne stimuleres også både fin- og grovmotorikken – og selvfølgelig vores fantasi og kreativitet.

Marianne har været frivillig på holdet i mange år, og det betyder, at flere brugere kan deltage aktivt. Der er en hyggelig og koncentreret stemning på holdet. Når vi holder saftevandpause, snakker vi om vores kunstværker og glæder os over det, vi har skabt. Det er lysten der er drivkraften!


Onsdag 9.30-11.45
Underviser: Svea