Sansesløjd

På holdet lægges der vægt på, at brugeren kan arbejde så selvstændigt som muligt med sit produkt. Vi tager udgangspunkt i den enkelte brugers kompetencer og formåen, og planlægger derefter. Det er forskelligt fra bruger til bruger, hvor man deltager i processen. Betyder fysiske begrænsninger, at man eksempelvis ikke kan bruge sav, kan man måske slibe eller male i stedet. Der er en god og aktiv stemning på holdet. Deltagerne er stolte af deres produkter, som enten tages med hjem eller hænges op i huset.

Formål

Hensigten er at udvide den enkelte brugers kompetencer. Nogle lærer hurtigt og arbejder mere og mere selvstændigt. Hos andre kan arbejdet handle om at vedligeholde de færdigheder de har.


Underviser: Helle Rise