Vejledning om samtykke til behandling
Formål:
Denne vejledning retter sig mod medarbejdere og sundhedspersoner, og handler om, hvordan de skal værne om borgerens selvbestemmelse i relation til samtykke til behandling, og samtykke til indhentelse og videregivelse af oplysninger.
Hvem:
Ledere og medarbejdere på dagtilbud for borgere med handicap,herunder særligt de privatpraktiserende fysioterapeuter der er tilknyttet, da fysioterapeuter arbejder som autoriserede sundhedspersoner, og derfor har et selvstændigt ansvar for at indhente et informeret samtykke forud for behandling.
Hvad & Hvordan:
Borgeren skal give samtykke til behandling, samt indhentelse og videregivelse af oplysninger.
Det informerede samtykke til behandling
Det er den sundhedsperson, der tilbyder behandlingen, fx lægen eller fysioterapeuten, der er ansvarlig for at informere og indhente samtykke fra borgeren før behandling igangsættes.
Ved ”behandling” forstås: undersøgelse, udført pleje og behandling (fx øjendrypning, skift af uridom/stomi og medicingivning) forebyggelsestiltag, lindring, medicinhåndtering, genoptræning og observation. Denne del af plejen er derfor omfattet af de regler, der er beskrevet her.
Den mere omsorgsmæssige del af en sundhedsfaglig indsats, som f.eks. hjælp til påklædning, hjælp til hygiejne såsom tandbørstning, bleskift mv. anses som praktisk og personlig hjælp og er ikke omfattet af sundhedslovens regler om information og samtykke.
Informationen skal gives på en måde, som borgeren kan forstå og forholde sig til. Det kan her være kontaktpædagogen, der skal formidle informationen mellem behandler og borger, da pædagogen formodes at kende borgeren bedre end behandleren.
Det er altså ikke borgerens kontaktpædagog, der skal give det informerede samtykke på vegne af borgeren.
I sundhedspersonens information skal indgå oplysninger om fordele og ulemper ved behandlingen, mulige alternativer til behandlingen og eventuelle konsekvenser af ikke at modtage behandling. Det skal skriftligt dokumenteres i et dagligt notat, hvilke informationer borgeren har modtaget om behandlingen. Ligeledes skal borgerens reaktioner på informationen beskrives. Se nærmere om informeret samtykke fra borgere, der ikke evner at give et gyldigt samtykke.
Borgerens samtykke til behandling kan være enten mundtligt eller skriftligt. Hvis borgeren ikke ønsker at modtage behandling eller ønsker at standse en given behandling, skal det dokumenteres.
Informeret samtykke i dagtilbuddet
Som nævnt ovenfor er der tale om sundhedsmæssig behandling, når dagtilbuddet hjælper med medicingivning mv. Dagtilbuddet har derfor ikke altid overblik over borgerens helbredsforhold, herunder om der er givet informeret samtykke til en behandling. Borgeren vil enten komme fra et bosted eller fra deres eget hjem.
Når dagtilbuddet fx skal hjælpe en borger med at tage sin medicin, må medarbejderne gå ud fra, at der er givet det fornødne informerede samtykke til behandlingen.
Hvis borgeren fx ikke ønsker at tage sin medicin betyder det, at behandlingen ikke kan gennemføres, fordi borgeren tilbagekalder sit samtykke. Medarbejderen kan så forsøge at give medicinen på et andet tidspunkt eller undlade at give medicinen. Medarbejderen må sikre sig, at der ikke er tale om livsvigtig medicin, der skal gives på et bestemt tidspunkt. Det er vigtigt at dokumentere forløbet i borgerjournalen i CSC Social. Sundhedsloven åbner ikke op for brug af fysisk tvang, med mindre der er tale om livstruende og akutte tilstande.
Ved behov for øjeblikkelig behandling af en varigt inhabil borger, eller en borger som er midlertidigt inhabil f.eks. som følge af bevidstløshed, febervildelse eller lignende, kan behandlingen iværksættes uden samtykke. Det skal i så fald dokumenteres, hvorfor behandlingen er iværksat uden samtykke.
Samtykke til indhentelse og videregivelse af oplysninger
Deling af oplysninger på tværs af dag- og døgnområdet i Socialforvaltningen er som udgangspunkt tilladt uden samtykke, når der er tale om relevante og nødvendige oplysninger. Der kan undtages fra dette, hvis f.eks. en borger i et beskæftigelsestilbud ikke ønsker at dennes arbejdsgiver får indsigt i borgerens baggrundsbeskrivelse mv.
Er der tale om at indhente/ videregive relevante oplysninger eksternt, skal borgeren give samtykke til, at man må kontakte f. eks. egen læge eller psykiater, sygehus, pårørende ved hver ny henvendelse om pleje eller behandling.
Det er tilladt at videregive relevante oplysninger indenfor samme forvaltning, men på tværs af forvaltninger eller til andre myndigheder skal der foreligge samtykke fra den/de personer, oplysningerne vedrører.
Der er ikke formkrav til samtykket, men hvis det er et mundtligt samtykke, skal det dokumenteres, hvad der er givet samtykke til. Se mere under informeret samtykke. Samtykket vil normalt være begrænset til at vedrøre et konkret behandlingsforløb eller en konkret sag. Der kan derfor være tale om, at der skal indhentes flere samtykker, hvis der er parallelle behandlingsforløb.
Samtykket, dvs. informationen og borgerens reaktion, skal dokumenteres i borgerjournalen i CSC Social.
Særligt om de borgere, der mangler evnen til at give et samtykke
Når en borger er varigt inhabil og evnen til at give informeret samtykke ikke er til stede, er der i sundhedsloven flere muligheder for at indhente samtykket. Først og fremmest kan de nærmeste pårørende give, enten mundtligt eller skriftligt, informeret samtykke til behandling.
Hvis borgeren er under værgemål, der omfatter personlige forhold, kan informeret samtykke gives af værgen:
- Hvis borgeren hverken har nærmeste pårørende eller en værge, kan sundhedspersonen iværksætte behandlingen, hvis en anden sundhedsperson giver sin tilslutning hertil. Det er betingelse, at den anden sundhedsperson har indsigt i området og ikke har deltaget i, eller skal deltage i behandling af borgeren. Her er dog en undtagelse; en sundhedsperson kan genenmmføre et indgreb (behandling) af mindre omfang uden samtykke.
- Hvis sundhedspersonen skønner, at nærmeste pårørende eller værgen ikke varetager borgerens interesser, og det vil skade borgeren, kan sundhedspersonen gennemføre behandlingen, hvis sundhedsstyrrelsen giver sin tilslutning hertil
Dette kan også anvendes, når der er tale om indhentelse/videregivelse af sundhedsmæssige oplysninger fra og til andre instanser såsom andre myndigheder, pårørende m.fl.